Ankerhus Akademi

 

Sustainable LEADERSHIP – ny lederuddannelse


Vi byder hjertelig velkommen til vores nye uddannelse: Sustainable LEADERSHIP,  som er udviklet i et samarbejde mellem Ankerhus Akademi og UC Syd. Her vil du lære at lede og facilitere organisatoriske systemer i stigende kompleksitet i retning mod større individuel og organisatorisk bæredygtighed!

Uddannelsen begynder 30. august 2017.

 

Kunne det her være dig…

• Oplever du personligt oftere og oftere en følelse af at være “stakåndet”, fordi det bliver mere og mere udfordrende at skabe balancen i privat- og arbejdsliv, og dermed at skabe din personlige balance?
• Oplever du dine relationer og hos de mange forskellige interessenter oftere og oftere en længsel efter mening, helhed og retning?
• Oplever du i din organisation, branche og i samfundet generelt en nedsmeltning og nedbrud med accelererende forandringer der er stigende i kompleksitet, og en gryende fornemmelse af – at det kalder på radikal fornyelse?

Så har du muligheden for at deltage i denne nye og radikalt anderledes lederuddannelse, der tager dig til nye dybder af dit lederskab over en 15 måneders action learning baseret uddannelsesrejse ….

Formål

Uddannelsen Sustainable LEADERSHIP har fokus på individuel og organisatorisk kapacitetsopbygning. Formålet er at kvalificere dig til at håndtere stigende og accelererende kompleksitet og fremme større individuel og organisatorisk resiliens og bæredygtighed!

Uddannelsens fundament

Uddannelse bygger på følgende faglige fundament, der solidt understøtter formålet med uddannelsen.

Ledelsesfilosofier og -teorier

• Bæredygtig ledelse / Steen Hildebrandt og Michael Stubberup
• Ledelsesforskning fra MIT, herunder Presencing Institute
• Ledelsesforskning fra Harvard, bl.a. v/R. Keagan
• Ledelse i kompleksitet bl.a. v/R. Stacey
• Psykodynamisk gruppe- og organisationspsykologi bl.a. v/Heinskov, Visholm m.fl.
• Principper for resiliens bl.a. v/ Stockholm Resilience Center

The International Association of Facilitators (IAF)

IAF er verdens største og førende brancheorganisation af professionelle facilitatorer og hviler på et fundament af kernekompetencer og etiske kodeks for facilitering, som høstet gennem over 25 års praksiserfaring verden over.

Arbejdsform

Læringsdesignet på uddannelsen tager afsæt i en action learning og procesorienteret tilgang med fokus på oplevelsesbaseret læring og masser af praksistræning. Det betyder et stærkt fokus på en praksisnær udvikling ved at afprøve, iagttage og reflektere over konkrete aktioner i egen praksis samt udforskning i fremmede organisatoriske systemer.Det faglige fundament bygger på den grundlæggende antagelse, at det er den indre bevidsthedskvalitet, altså den indre tilstand hvorfra du opererer, som er afgørende for en vellykket og succesfuld intervention og dermed vitalt for såvel proces og udbytte.         

“The success of an intervention depends on the interior condition of the intervenor”
~ William O’Brien

Derfor vil en central del igennem hele uddannelsen være individuel bevidsthedsarbejde.Vi vil arbejde med en variation af oplæg, praksistræning understøttet af instruktioner, dybtgående refleksionsprocesser og feedback.

I arbejdsformen indgår bla. følgende elementer:

• Formidling af teoretisk viden
• Erfaringer fra egen praksis og case materiale
• Proces- og refleksionsøvelser
• Nærværs- og opmærksomhedstræning
• Logbog og hjemmeopgaver – der fokuserer på egen læring
• Refleksion, sparring, feedback i træningsgrupper mellem modulerne
• Fordybelses- og læringsrejser til eksterne organisationer og systemer

Udbytte – hvad lærer du

Uddannelsen sigter på at udvikle dit lederskab mod at kunne navigere med visdom i det komplekse spændingsfelt mellem din egen personlige bæredygtighed, din dybere intention og formål, samt organisationens mission, vision og strategi og den emergerende fremtid.

Uddannelsen har et særligt fokus på, at du lærer at facilitere individuel og organisatorisk kapacitetsopbygning der fremmer større resiliens og bæredygtighed.
Det vil sige, at designe og drive samarbejds- og samskabelsesprocesser med multi-interessent involvering, der forener involvering, ejerskab og engagement med effektivitet, målrettethed og resultater.

Faciliteringens kunst

Du lærer at designe, planlægge og drive processer med afsæt i IAF´s kernekompetencer og etiske kodeks for professionel facilitering.
Det vil sige, du lærer at mestre gruppeprocesser, herunder konflikthåndtering, mangfoldige demokrati- og beslutningsprocesser, at arbejde med interessent involvering såvel internt og eksternt, og navigere i forskellige kulturelle organisatoriske kontekster.

Du vil gennem uddannelsen arbejde med

• Individuel og organisatorisk kapacitetsopbygning
• Personlig og organisatorisk resiliens og bæredygtighed
• Det personlige lederskab med fokus stærkt fokus på integritet og din forbindelse og medansvar for den organisatorisk helhed du er del af
• Relationel kapacitet – nærvær, kommunikation, resonans, dybtgående lytning og forskningsbaseret empatitræning
• Gruppe- og demokratiprocesser
• Facilitering og procesforståelse

Gennemgående undervisere

Bensaid Vincent Jill
Bensaid er selvstændig konsulent med mange års erfaring indenfor facilitering af udviklings og forandringsprocesser, ledelsesudvikling, herunder ledelse af Retreat i Sahara Ørkenen. Derudover er han Consulting partner i Ankerhus Akademiet, hvor han er skaber af deres Presencing U Lab og fungere der som gennemgående underviser og træner. Bensaid er uddannet systemisk og anerkendende coach fra METROPOL, Facilitator og Procesleder fra CENFAC, og gennemført det 3-årige uddannelsesprogram ”Bæredygtig Ledelse, Co-Creation og Teori U i praksis” hos Sustainable Co-Creation og Presencing Institute ved MIT.
Bensaid Vincent Jlil: Tlf.: 2628 3800, e-mail: bensaid@ankerhus.dk

Hannie van der Windt
Konsulent og underviser ved Lederskolen UC SYD. Hun har en MBA og en bred uddannelse inden for Sprog, Kommunikation, Ledelse og Organisationsudvikling. Facilitatoruddannelse i Teori U. Særlig interesse i Bæredygtig Ledelse, Personlig Ledelse, Forandringsledelse og transformative forandringsprocesser. Mange års erfaring som leder i det private erhvervsliv, underviser i grund- og valgmoduler Diplomlederuddannelsen, samt procesledelse.
Hannie van der Windt: Tlf. 7266 5236, e-mail: jvdw@ucsyd.dk

 

Praktiske informationer

Kursus i ledelse: Sustainable LEADERSHIP

Kursusnummer: EH19-17525

Startdato: 30.08.17

Slutdato: 18.01.19

Tilmeldingsfrist: 23.06.17

Endelig tilmelding sker på UC Syds hjemmeside på https://evu.ucsyd.dk/EH19-17525

Hvor foregår undervisningen?           

Forskellige lokationer i Danmark.

De respektive moduler finder sted på forskellige lokationer i Danmark, som alle har det fælles, at de understøtter fordybelse, inspiration, læring og udvikling. Særligt har vi tilstræbt at hver lokation matcher det enkelte moduls formål, fokus og indhold. Den nærmere stedsangivelse oplyses når du er optaget på uddannelsen

Deltagerantal/Holdstørrelse

Maksimum 16 deltagere, minimum 10 deltagere

Forudsætninger for deltagelse

Det er en forudsætning for deltagelse, at du har et praksisfelt at operer i, enten som leder, konsulent, procesfacilitator, projektleder eller på andre måder er involveret ind i initiativer eller projekt hvor du står med ansvar for at lede processer.
Det er endvidere en forudsætning, at du har lyst til og mod på at arbejde med egne personlige og faglige udfordringer og dele dem med gruppen under hensyn til personlige grænser og etik.

Gældende for alle moduler

– Alle moduler begynder kl. 10.00 og slutter den sidste dag kl. 16.00.
– Du skal være indstillet på at der er undervisning om aftenen til ca. 21.30
– 1 uge før det respektive modul modtager du nærmere beskrivelse af indholdet på det respektive modul

Praktiske oplysninger

  1. Del: Det personlige lederskab
    1. Modul – 30. august – 2. sept. 2017
    2. Modul – 12. – 13. oktober 2017
    3. Modul – 30. november – 1. december 2017
  2. del: Det relationelle lederskab
    4. Modul – 17.- 20. januar 2018
    5. Modul – 8. – 9. marts 2018
    6. Modul – 3. – 4. maj 2018
  3. del: Det organisatoriske lederskab:
    7. modul – 28. – 31. august 2018
    8. modul – 11. – 12. oktober 2018
    9. modul – 29. – 30. november 2018Afsluttende del- kollektiv læringsevaluering
    10. modul – fredag 18. januar 2019

Pris for uddannelsen

Pris: 78.000 kr.
Hertil skal lægges udgifter til kost og logi som afregnes direkte med de respektive steder, hvor uddannelsen afholdes.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen Sustainable LEADERSHIP består af et læringsforløb der strækker sig over 15 måneder med 9 internater, action learning processer og en afsluttende læringsevaluering med certificering.

De 9 moduler er sammenvævet over 3 hovedområder

1. Det personlige lederskab
2. Det relationelle lederskab
3. Det organisatoriske lederskab

Uddannelsesforløbet er tilrettelagt således, at der sikres en tæt forbindelse mellem teori og praksis.
Forløbet er således en sammenvævning af internatmoduler og action learning baseret praksistræning, der understøtter de bedste betingelser for fordybelse, læring og udbytte.

Der vil være hjemmearbejde mellem alle moduler gennem hele uddannelsen
– Refleksion og træning i studiegrupper
– Udforsknings- og læringsrejser til eksterne organisationer og systemer
– Skriftlig opgave; 2-3 sider med fokus på egen læring
– Litteraturlæsning

 

Har du spørgsmål forløbet, er du velkommen til at kontakte Bensaid Vincent Jlil på tlf. 26 28 38 00.