Ankerhus Akademi

 

O Sense – Vejen til mere overskud (Kursus 3)


Oplever du situationer, hvor du først bagefter registrerer, hvad du kunne have gjort bedre? Eller har du måske bare en oplevelse af, at samarbejdet ikke fungerer helt optimalt? Måske er du leder for nogle personer, du har svært ved at håndtere? Og du er ikke helt klar på din egen rolle i forhold til samarbejdet.

Dette kursus henvender sig udelukkende til ledere. Kurset tager udgangspunkt i din ledelsesmæssige hverdag og de kommunikative og relationelle udfordringer, du oplever som leder.

Ved hjælp af grundelementerne i O Sense® vil vi sammen tage på opdagelse i, hvilken påvirkning overskuddet har på jeres ledelsesmæssige udfordringer.

Vi vil arbejde intensivt i mindre grupper, som udvælger relevante ledelsesudfordringer, der derefter afprøves i forhold til de syv overskudstilstande. Dette gøres ved, at grupperne guides på O Sense® tæppet, så mængden af overskud bliver synlig for den enkelte og for hele gruppen.

I vil få lejlighed til at eksperimentere med effekten af forskellige mængder af overskud og der igennem registrere hvilke tilstande, der vil gavne jer bedst i forskellige situationer. Bemærk, at dette vil være forskelligt afhængig af dig som leder.

Til dette kursus kræves det, at du forinden har set O Sense® onlinekursus 1 om de syv overskudstilstande, samt at du har læst O Sense® grundmaterialet. Begge dele bliver sendt til dig inden kurset.

Efter dette kursus er du i stand til
  • At forstå den påvirkning dit overskud har på dine relationer og dit samarbejde
  • At finde frem til den mængde overskud, der gavner dig bedst i specifikke ledelsessituationer
  • At kunne give udtryk for divergerende holdninger uden at påvirke andres overskud
  • At kunne skabe et rum, hvor der er overskud til en respektfuld dialog
Hvornår

14. november 2017 kl. 9.00 – 16.00

Lokation

Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, 2200 Kbh. N

Pris

kr. 3.800 (excl. moms)

Undervisere

Caroline Heerup samt certificeret O Sense® underviser Liselotte Mosbæk og Jeannette W. Elmhoff.

Caroline Heerup har været privat og offentlig leder i 23 år og grundlagde O Sense® i 2013. Har Diplomuddannelse i Ledelse fra Syddansk Universitet og Master i Offentlig Ledelse fra Aalborg

Universitet. Caroline har udviklet O Sense® teorien, idet hun selv savnede et effektivt og praktisk redskab til at skabe overskud, trivsel og bedre samarbejde.